Restorativ Praksis bygger på den grundtanke, at gode, robuste og inkluderende fællesskaber kræver grundig opbygning og løbende vedligeholdelse – og når der opstår kludder i relationerne, skal disse genoprettes.
Restorativ Praksis indeholder en værktøjskasse med en række redskaber, der kan tages i brug i det pædagogiske arbejde i en klasse eller på en skole. De bedste resultater opnås, når en hel skole forstår teorierne bag tilgangen samt arbejder kontinuerligt med redskaberne. Disse spænder lige fra opbygning og vedligeholdelse af relationer og fællesskaber (Niveau 1) til håndtering og genoprettelse af samspilsproblemer og uhensigtsmæssig adfærd (Niveau 2 og 3), fx konflikter, mobning, krænkelser, eksklusionsprocesser, uro, skolefravær, med mere.
Når mennesker kommer i konflikt med hinanden eller gør skade på hinanden, beskadiges relationen mellem dem (og andre), som derfor må søges genoprettet. Derfor kaldes restorativ praksis også for relationel praksis, relationsudvikling eller relationel pædagogik. At genoprette beskadigede relationer indebær, at alle gives en stemme, at der lyttes til parternes oplevelser, følelser og behov, samt arbejdes med deres erkendelse. Dette er forudsætningen for genopbygning af tillid, for nye mødesteder og for et bedre samspil.
En veltilrettelagt restorativ proces vil give mulighed for, at forståelse for ´den andens ståsted´ kan skabes, som er grundlaget for, at en indrømmelse eller måske undskyldning kan finde sted og blive modtaget. En restorativ proces søger mod læring og forandring/forbedring, sådan at de ansvarlige for den uhensigtsmæssige adfærd kan frigøre sig fra den og komme ind på et bedre spor.
Ved alvorligere hændelser, hvor der er tale om ´ofre´ og ´krænkere´, vil der gives særlig opmærksomhed til, hvordan der kan skabes tryghed og genoprejsning set fra ofrenes side. Her er der typisk også tale om, at retfærdighed, tillid, værdighed og respekt skal genoprettes – ligesom skolens eller institutionens kultur og fællesskab kan have lidt skade og skal genoprettes.
Restorativ Praksis er kun i sin vorden herhjemme, men bruges i mange lande og har her vist sig meget anvendelig i praksis, fx i New Zealand, Australien, Canada, USA, England, Norge, Ungarn, Belgien, Holland, m.fl. Erfaringerne peger på, at restorativ praksis styrker elevers personlige og faglige udvikling, deres indbyrdes relationer, trivsel og skolemotivation, relationen mellem elever og skolens voksne, samt nedbringer mobning, konflikter og eksklusion. Brug af sanktioner og bortvisninger minimeres og samtidig styrkes fællesskaber, hvilket øger skoletilhør, fremmøde, skoleudbytte og gennemførelsesprocent.
Redskaber i Restorativ Praksis:
- Assertivt sprogbrug (anerkendende udforskende, narrativ, systemisk og genoprettende kommunikation)
- Fællesskabsopbyggende cirkelsamtaler
- Konfliktcoaching
- Konfliktmægling
- Undercover Anti-bullying Team (Hemmelige agenter)
- Restorativt stormøde
- Ungedomstol
