{"id":51,"date":"2018-12-13T21:01:53","date_gmt":"2018-12-13T21:01:53","guid":{"rendered":"http:\/\/dirp.dk\/?page_id=51"},"modified":"2025-11-24T18:31:57","modified_gmt":"2025-11-24T18:31:57","slug":"hvad-er-restorativ-praksis","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/dirp.dk\/?page_id=51","title":{"rendered":"Hvad er Restorativ Praksis?"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/strong><\/p>\n

Restorativ Praksis<\/strong> bygger p\u00e5 den grundtanke, at gode, robuste og inkluderende f\u00e6llesskaber kr\u00e6ver grundig opbygning og l\u00f8bende vedligeholdelse – og n\u00e5r der opst\u00e5r kludder i relationerne, skal disse genoprettes.<\/p>\n

Restorativ Praksis<\/strong> indeholder en v\u00e6rkt\u00f8jskasse med en r\u00e6kke redskaber, der kan tages i brug i det p\u00e6dagogiske arbejde i en klasse eller p\u00e5 en skole. De bedste resultater opn\u00e5s, n\u00e5r en hel skole forst\u00e5r teorierne bag tilgangen samt arbejder kontinuerligt med redskaberne. Disse sp\u00e6nder lige fra opbygning og vedligeholdelse af relationer og f\u00e6llesskaber (Niveau 1) til h\u00e5ndtering og genoprettelse af samspilsproblemer og uhensigtsm\u00e6ssig adf\u00e6rd (Niveau 2 og 3), fx konflikter, mobning, kr\u00e6nkelser, eksklusionsprocesser, uro, skolefrav\u00e6r, med mere.<\/p>\n

N\u00e5r mennesker kommer i konflikt med hinanden eller g\u00f8r skade p\u00e5 hinanden, beskadiges relationen mellem dem (og andre), som derfor m\u00e5 s\u00f8ges genoprettet. Derfor kaldes restorativ praksis ogs\u00e5 for relationel praksis, relationsudvikling eller relationel p\u00e6dagogik. At genoprette beskadigede relationer indeb\u00e6r, at alle gives en stemme, at der lyttes til parternes oplevelser, f\u00f8lelser og behov, samt arbejdes med deres erkendelse. Dette er foruds\u00e6tningen for genopbygning af tillid, for nye m\u00f8desteder og for et bedre samspil.<\/p>\n

En veltilrettelagt restorativ proces vil give mulighed for, at forst\u00e5else for \u00b4den andens st\u00e5sted\u00b4 kan skabes, som er grundlaget for, at en indr\u00f8mmelse eller m\u00e5ske undskyldning kan finde sted og blive modtaget. En restorativ proces s\u00f8ger mod l\u00e6ring og forandring\/forbedring, s\u00e5dan at de ansvarlige for den uhensigtsm\u00e6ssige adf\u00e6rd kan frig\u00f8re sig fra den og komme ind p\u00e5 et bedre spor.<\/p>\n

Ved alvorligere h\u00e6ndelser, hvor der er tale om \u00b4ofre\u00b4 og \u00b4kr\u00e6nkere\u00b4, vil der gives s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed til, hvordan der kan skabes tryghed og genoprejsning set fra ofrenes side. Her er der typisk ogs\u00e5 tale om, at retf\u00e6rdighed, tillid, v\u00e6rdighed og respekt skal genoprettes – ligesom skolens eller institutionens kultur og f\u00e6llesskab kan have lidt skade og skal genoprettes.<\/p>\n

Restorativ Praksis er kun i sin vorden herhjemme, men bruges i mange lande og har her vist sig meget anvendelig i praksis, fx i New Zealand, Australien, Canada, USA, England, Norge, Ungarn, Belgien, Holland, m.fl. Erfaringerne peger p\u00e5, at restorativ praksis styrker elevers personlige og faglige udvikling, deres indbyrdes relationer, trivsel og skolemotivation, relationen mellem elever og skolens voksne, samt nedbringer mobning, konflikter og eksklusion. Brug af sanktioner og bortvisninger minimeres og samtidig styrkes f\u00e6llesskaber, hvilket \u00f8ger skoletilh\u00f8r, fremm\u00f8de, skoleudbytte og gennemf\u00f8relsesprocent.<\/p>\n

Redskaber i Restorativ Praksis:\u00a0<\/strong><\/p>\n